Nygift indkaldes til den Østrig-ungarske hær og dør inden fødslen af sit første barn || Josef Erben var var født 16. juni 1881 og omkring 1910 var han i Sønderjylland for et bygge jernbaner. Josef Erben var tysktalende og han stammede fra Niederlangenau. Denne landsby var før 1. Verdenskrig en del af provinsen Bøhmen. Provinsen lå inden for grænserne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki. I dag hedder landsbyen Vrchlabí og ligger i Tjekkiet. Josef Erben mødte i Sønderjylland Anna Marie Hansen som var født i Sønderjylland i Vedsted Sogn den 3. november 1890. Josef og Anna blev gift den 19. juli 1913. Samlivet i Sønderjylland blev dog kort. Den 15. juni 1915 – ca. et år efter udbruddet af 1. Verdenskrig - blev Josef Erben indskrevet i sit stamregiment Böhmisches Infanterie-Regiment 74 i den Østrig-ungarske hær (K.u.K. Armee). Med dette regiment drog Josef i krig i Serbien og allerede 12. januar 1916 døde han af lungebetændelse i Ipek i Montenegro. Josef nåede derfor ikke af opleve fødslen af sit første og eneste barn Anna Erben, som blev født 9. februar 1916 i Haderslev. Josef Erben blev begavet på den Østrig-ungarske militærkirkegård i Ipek. Denne kirkegård eksisterer stadig også selvom man ikke længere kan finde individuelle gravsten. Det er bemærkelsesværdigt, at kirkegården stadig eksisterer. Området har nemlig været hærget af krig i den efterfølgende verdenskig og i de borgerkrige, som fulgte med opløsningen af det tidligere Jugoslavien. Selvom Anna Erben aldrig havde mødt sin far, så holdt hun forbindelse til sin familie i Niederlangenau. Rejsedokumentet fortæller, at hun i 30´erne flere gange besøgte sin fars familie i Tjekkoslovakiet, som var blevet en selvstændig stat i 1918. Anna Marie Hansen blev senere gift med Josef Erbens kollega, Heinrich Reutelsterz, fra jernbanearbejdet. Parat flyttede efter genforeningen i 1920 til Flensborg. Formodentlig var det lettere for den tysktalende Henrich at finde arbejde syd for den nye grænse. Anna Marie Hansen døde i en alder af 82 år i Flensborg. I en enkelt lille familiehistorie kom 1. Verdenskrig til at binde mennesker og begivenheder sammen i det der i dag er Danmark, Tyskland, Tjekkiet og Montenegro. Lars Thore Jensen Oldebarn af Josef Erben og Anna Marie Hansen || || Nygift indkaldes til den Østrig-ungarske hær og dør inden fødslen af sit første barn. || Indkaldelsespapirer || Official document || || Østrig-ungarske soldater udgraver gemt serbisk artilleri i januar 1916 i nærheden af Ipek || Photograph || Østrig-ungarske soldater udgraver gemt serbisk artilleri || || Anna Marie Hansen med datteren Anna Erben og Annas halvbror Heini Reutelsterz || Photograph

Back || Victory Medal indstiftet i 1919 og givet til Commonwealth styrkerne. Forgyldt bronze medalje, der måler 36 mm. Gravør er en W. McMillan. På medaljens bagside ses inskriptionen The Great War for Civilization 1914-1919. Grunden til at tildelingen af denne sejrsmedalje fortsatte indtil 1919 er, at den bl.a. også blev givet til engelske tropper, der opererede i Rusland og til folk, der deltog i minerydning efter krigen. Sejrsmedaljen blev tildelt Karl Thorvald Henriksen posthumt.

Fotografierne og det postkort, som Krarup sendte til Lise Løchtes farfar, Johannes, i 1915 viser den russiske krigsfange i Holsted. Johannes og hans ven, Krarup, findes sandsynligvis blandt personerne omkring fangen på det ene fotografi. || Lise Løchtes farfar, Johannes Løchte, var overlæge ved 3. Dragon Regiment i Aarhus og tog i 1915 til Holsted i det sydlige Jylland for at se en russisk krigsfange, som befandt sig her. Det var Johannes' gode ven, øvrighedspersonen Krarup, der i et postkort med et fotografi af krigsfangen havde gjort Johannes opmærksom på fangens tilstedeværelse i Holsted. Russeren, som var fra Petrograd og hed Vladimir, var blevet fanget i 1914 og var året efter kommet til Holsted. Her blev der taget fotografier af fangen, som i det hele taget var noget af et tilløbsstykke. Hvad der siden skete med krigsfangen, og hvorvidt han kom tilbage til Rusland, vides ikke.