Billeder af Hans Balthazar Lind Øllgaard i uniform, selve uniformen, sabel og paradedolk || Faktaoplysninger: Student i 1905, Stud.theol 1905-1913, soldat 1907-1908, udnævnt til løjtnantaf reserven sept. 1909, cand.theol 1913, kapellan ved Skt. Knuds Kirke i Odense 1913, indkaldt til sikringsstyrelsen på Lyngbyfortet 15. nov. - 25. feb. 1917, sognepræst i Asperup 1920, provst i Vends Herred 1932, biskop over Fyns Stift 1938-1958, medlem af Danmarks Frihedsråd sept. 1944. Hans Øllgaard skriver: Den 15. november 1916 blev jeg indkaldt til sikringsstyrelsen og gjorde tjeneste på Lyngbyfortet. Der var meget lidt at bestille og jeg var ca. hver anden eftermiddag i København (nyforlovet). Jeg havde orlov fra 22. december til 2. januar 1916 for at passe mit embede i Odense. Jeg skulle ligge inde til den 31. januar, men havde her ved juletid fået den tanke, at det var klogere at søge om at ligge inde i februar også af hensyn til mit arbejde, for så at slippe en måned billigere ved næste indkaldelse, der ville falde på et tidspunkt, der passede meget dårligt for sognearbejdet. Jeg fik det bevilget, men blev forflyttet til Ordrup afsnittet, boede på Ordrups hotel og gjorde tjeneste som en slags adjundant for chefen, kaptajn Frydensberg. Det eneste jenstlige jeg husker fra denne måned, var, at jeg lærte kaptajnen at køre sparkstilling; først sad han foran og jeg kørte - senere byttede vi om. Han havde to to heste, den ene meget livlig, og den turde han ikke køre med. Så jeg fik lov til at bruge den nogle gange. Med den kørte jeg mine søstre tur i Dyrehaven en søndag i dejligt vintervejr. Om eftermiddagen tog jeg den mere satte hest og kørte Marie (hans forlovede) tur i Dyrehaven. jeg turde ikke risikere hendes liv og lemmer, så dyrebar hun var for mig! Tilbage i Odense og bl.a. forberedende giftermål skriver H.Ø. - forår 1917: Det var jo fjerede krigsår og skærpet undervandsbådskrig, så der manglede alt muligt, og netop her i foråret gik rygterne at nu kan man ikke få sæbe, petroleum, ris osv., så jeg gik ud til den købmand, som vi agtede at handle hos, da jeg havde fået brev om, at jeg skulle prøve at hamstre lidt i tideog skriver i brev til Marie: Han var en meget fornuftig mand, og jeg et skikkeligt fjols, for han sagde mig, hvad jeg selv havde gået og tænkt, at hvis folk bare ville lade være med at købe op, så har vi varer til mange måneder endnu. han frarådede at løbe sæbe nu (den kan ikke holde sig). Petroleum havde han ikke noget af i øjeblikket, men når vi flyttede ud, skulle vi nok få som de andre kunder. I mit hjerte gave jeg manden ret, og resultatet blev, at jeg intet købte - jeg er ung og glad og er så overbevist om, at selvom vi må vaske gulvet i sæbe lidt mindre eller ikke få the om aftenen, så er vi derfor lige unge og glade, og endelig vil jeg ønske mig af frk. Koch en flaske petroleum i brudegave, så vi kalrer os nok.\n --- jeg har sammen med havneingeniør Clausen overtaget en kolonihave, det gælder jo om at have noget at spise til efteråret.\n I april 1959 var Han Øllgaard iklædt FN-uniform i Gaza for at invi en folkekirke i den danske FN-lej, den første feltpræst som virkede ved denne folkekirkevar hans søn, Morten Øllgaard. Kilde: Hans Øllgaards skriftlige beretning om sin kone, Marie Jespersen.

Brev fra soldaten Laust Jensen i det nordlige Frankrig til hans onkel og tante i Husum-Ballum i Sønderjylland. Brevet er sendt, kort før Laust blev taget som krigsfange af englænderne.

Brev fra soldaten Laust Jensen på Vestfronten til onklen og tanten i Husum-Ballum i Sønderjylland.