Fotografierne viser Adolf som henholdsvis helt ung og som lidt ældre. Brevene består af korrespondance mellem den udsendte Adolf og hans familie. || Aarhusianeren Ester Marie Johansens far, Adolf Christian Johansen, var udsendt som soldat under 1. Verdenskrig. Adolf kom fra en gård i Sønderjylland, hvorfra mange mænd flyttede for at undgå at blive indkaldt til krigen. I Adolfs familie var det dog skik at gøre sin pligt, og Adolf og hans ældre bror drog i krig i 1915. En tredje bror slap for soldatertjenesten, fordi han led af et synshandicap. Mens de to brødre var udsendt, hjalp russiske krigsfanger til på gården, hvilket var udbredt i Sønderjylland under krigen. Adolf var ved indkaldelsen 19 år gammel, og han kæmpede under krigen i de store slag ved Rheims og Verdun i Frankrig. I 1917 blev Adolf taget til fange af franskmændene og blev holdt fanget på et vinslot i Aurillac til 1919. I begyndelsen af Adolfs fangenskab i Frankrig levede han under dårlige forhold, men da franskmændene indså, at de dansksindede sønderjyder var venligt stemte mod franskmændene, og at de havde en fælles fjende i tyskerne, blev Adolf og de øvrige sønderjyder behandlet ganske godt. Adolfs bror blev også taget som krigsfange under krigen, men kom i russisk fangenskab. Adolf ankom med skib i København i 1919 og havde dermed overlevet krigen. Mange af Adolfs minder fra krigsårene var dog så ubehagelige, at de prægede ham resten af livet, særligt i hans rolle som far.

Aarhusianeren Helga Leimand Kristensens far, Peter Leimand, var soldat under 1. Verdenskrig. Peter boede i Sønderborg på Als, som på daværende tidspunkt var tysk, og Peter blev indkaldt til krigen i 1915. Peters to brødre, Helgas farbrødre, flygtede til Lyø og undgik derved at skulle i krig. Under krigen var Peter mange forskellige steder i Europa, og herfra sendte han en række postkort hjem til sin familie på Als. Peter fik som udsendt flere gange lov til at komme hjem til sin hustru på orlov, og i løbet af krigsårene fik parret en datter og en søn - Helgas storesøster og storebror. Efter krigens afslutning i 1918 vendte Peter hjem til sin familie, og nogle år senere blev datteren Helga født. || Postkortene er sendt fra den udsendte Peter, og det fremgår af kortene, at Peter gennem krigsårene var i både Polen, Rusland, Luxembourg, Belgien og flere steder i Det tyske Kejserrige. Fotografierne viser Peter i krigsuniform sammen med hans hustru og de to børn, parret fik under krigen.

De såkaldte Feldpostkarte og Feldpostbrief fra den udsendte soldat Heinrich til hustruen er sendt fra felten i Frankrig og Tyskland. Et af kortene er skrevet på birkebark i mangel af brevpapir. Fotografiet viser Heinrich Lohfeld i Danmark. || Inger Lohfeld Andersens morfar, Heinrich Lohfeld fra Lystrup ved Aarhus, var oprindeligt tysker og blev under 1. Verdenskrig indkaldt som soldat til den tyske hær. Heinrich var kommet til Danmark for at arbejde som gartner og havde her mødt sin kommende hustru - Inger Lohfeld Andersens mormor. Da Heinrich blev indkaldt, var parret kort forinden blevet gift, og Heinrichs hustru var gravid med deres første barn, da Heinrich drog i krig. Under sin udstationering i Frankrig og Tyskland i 1917 sendte Heinrich en række breve og kort hjem til hustruen i Lystrup. Da der blandt soldaterne var mangel på brevpapir, skrev Heinrich det ene af kortene på hjemmelavet brevpapir lavet af et stykke tørret og fint tilskåret birkebark.