Sønderjysk soldat på Vestfronten
Bertel Green i 1915
Home Front
Photograph
Remembrance
Foto af Bertel Green
CONTRIBUTOR
Helene Sall
DATE
1914-08 - 1917-05
LANGUAGE
dan
ITEMS
5
INSTITUTION
Europeana 1914-1918
PROGRESS
METADATA
Discover Similar Stories
Sønderjysk soldat i krig
1 Item
Aarhusianeren Helga Leimand Kristensens far, Peter Leimand, var soldat under 1. Verdenskrig. Peter boede i Sønderborg på Als, som på daværende tidspunkt var tysk, og Peter blev indkaldt til krigen i 1915. Peters to brødre, Helgas farbrødre, flygtede til Lyø og undgik derved at skulle i krig. Under krigen var Peter mange forskellige steder i Europa, og herfra sendte han en række postkort hjem til sin familie på Als. Peter fik som udsendt flere gange lov til at komme hjem til sin hustru på orlov, og i løbet af krigsårene fik parret en datter og en søn - Helgas storesøster og storebror. Efter krigens afslutning i 1918 vendte Peter hjem til sin familie, og nogle år senere blev datteren Helga født. || Postkortene er sendt fra den udsendte Peter, og det fremgår af kortene, at Peter gennem krigsårene var i både Polen, Rusland, Luxembourg, Belgien og flere steder i Det tyske Kejserrige. Fotografierne viser Peter i krigsuniform sammen med hans hustru og de to børn, parret fik under krigen.
Russiske krigsfanger på Als
1 Item
De to rangler og to små flasker med garnvinder indeni er dem, som Anna Frederiksen fik foræret af de russiske krigsfanger på Als i tiden mellem 1914 og 1919. Den lille bog med navnet Gesinde-Dienstbuch er Annas skudsmålsbog over hendes forskellige tjenestepladser, og fotografierne skildrer Anna og hendes familie. Soldaterbilledet viser Jørgen Jørgensen Nissens kompagni, hvoraf Jørgen står som nummer fem fra venstre på den bagerste række. Jørgens såkaldte Radfahrkarte er fra 1915, og de to fotografier viser Jørgens familie, blandt andre Inge Nissen far, og er taget henholdsvis før og efter Jørgens indkaldelse som soldat. Brevene og postkortene er sendt fra venner og slægtninge til forskellige familiemedlemmer i Jørgens familie. || Aarhusianeren Inge Nissens mormor, alsingen Anna Frederiksen, tjente under 1. Verdenskrig på familien Jessens gård i Brandsbøl på det dengang tyske Als. Her mødte Anna en gruppe russiske krigsfanger, som boede og hjalp til på gården. Anna og krigsfangerne kom godt ud af det med hinanden, og russerne lavede to rangler og to små flasker med garnvinder, som de forærede Anna. En aften gjorde de russiske krigsfanger meget ud af at sige godnat til familien på gården, og næste morgen var fangerne forsvundet sammen med en lille robåd. Om det lykkedes dem at komme til Fyn og videre mod Rusland, fandt familien på gården aldrig ud af. Anna havde fire fætre, som deltog i krigen. Tre af fætrene, hvoraf de to var brødre, faldt, og deres navne står skrevet på Monumentet for faldne danske i verdenskrigen 1914-1918 i Mindeparken i Aarhus. Den fjerde af Annas fætre døde sandsynligvis også under krigen. På Inge Nissens fædrene side mærkede familien også til 1. Verdenskrig. Farfaren, Jørgen Jørgensen Nissen, fra Lysabild på Als, og dennes broder, Peter Nissen, tjente som soldater under krigen. Begge kom hjem igen, men farbroren var blevet såret og havde granatsplinter siddende bag det ene øre. Inge Nissen farmors bror, Hans Koch, var ligeledes soldat under krigen. Mens Jørgen Jørgensen Nissen var udsendt som soldat i årene 1915-17, boede der en gruppe russiske krigsfanger hjemme på gården i Lysabild. Krigsfangerne hjalp familien med at drive gården, og de lærte Inge Nissens far, som var en lille dreng, at tælle til 10 og at bruge forskellige russiske gloser. De russiske soldater spiste sammen med familien, hvilket egentlig ikke var tilladt, så familien havde altid et lille bord stående ved spisekammerdøren, så det så ud som om, det var dér, russerne spiste.
På flugt til Danmark
12 Items
Kresten Madsen Kastbjerg har siden skrevet en lille beretning om flugten. Denne beretning kan nu ses her sammen med tyske indkaldelsespapirer og et Ausweis || Kresten Madsen Kastbjerg flygtede fra Skodborg (syd for Kongeåen) til Vamdrup for at undgå tysk krigstejeneste. Kresten Madsen Kastbjerg var født 19. december 1895 i Ørderup ved Toftlund. Han døde 2. februar 1978 i Egtved.